Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Albert Luther

Oprindelig forfatter JeKis Seneste forfatter Redaktionen

Albert Luther, 1888-1962, dansk skuespiller; debut på Det Kongelige Teater 1910. Albert Luther optrådte også på Folketeatret og Dagmarteatret, men var fra 1941-60 fastansat ved Det Kongelige Teater. Hans speciale var komiske karakterroller, der ofte kunne ligge på grænsen til det karikerende, fx som skolelæreren i Knock (1941), som pastor Chasuble i Bunbury (1944) og som assessor Svale i Eventyr på fodrejsen (1950).

Albert Luther optrådte desuden hyppigt som oplæser og lutsanger, hovedsagelig med jyske digte af bl.a. St.St. Blicher og Jeppe Aakjær.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Kistrup: Albert Luther i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119129