Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Schierbeck

Oprindelig forfatter HPal Seneste forfatter Redaktionen

Poul Schierbeck, Poul Julius Ouscher Schierbeck, 8.6.1888-9.2.1949, dansk komponist, elev af Carl Nielsen og fra 1931 lærer ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Fra 1916 til sin død var Poul Schierbeck organist ved Skovshoved Kirke.

Schierbeck var en dygtig instrumentator, hvis musik i en franskklingende elegance forenede træk fra Carl Nielsen med dennes og Thomas Laubs folkelige sang. Han skrev sange, bl.a. cyklussen Den kinesiske Fløjte (1919) og I Danmark er jeg født (1927), kantater, kammer- og orkestermusik og operaen Fête galante (1931).

Poul Schierbeck skrev musik til Carl Th. Dreyers film Vredens Dag (1943), ligesom hans efterladte kompositioner blev brugt i Ordet (1955).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Palsmar: Poul Schierbeck i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156239