Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Poul Rovsing Olsen

Oprindelig forfatter HPal Seneste forfatter Redaktionen

Poul Rovsing Olsen, 4.11.1922-2.7.1982, dansk komponist og musiketnolog. Han studerede klaver og musikteori ved Konservatoriet i København 1943-46 og blev cand.jur. 1948. Han fortsatte musikstudierne i Paris, hvor han kom i kontakt med fremmede kulturers musik. En tid var han musikanmelder ved københavnske dagblade, og fra 1969 var han lærer ved Københavns Universitet.

Som musiketnolog forskede han bl.a. i Indien, Grønland og ved Den Persiske Golf; han har bl.a. skrevet bogen Musiketnologi (1974). Som komponist var han især påvirket af Igor Stravinskij, Béla Bartók og Carl Nielsen. I 1950'erne eksperimenterede han med serialismen, og i 1960'erne begyndte træk fra fremmed musik at få indpas i hans værker. Han skrev orkester-, kammer- og klavermusik samt musikdramatik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Palsmar: Poul Rovsing Olsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=135231