Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Oluf Ring

Oprindelig forfatter Sass Seneste forfatter Redaktionen

Oluf Ring.  Fotografi fra 1940'erne.

Oluf Ring. Fotografi fra 1940'erne.

Oluf Ring, 1884-1946, dansk sangkomponist og sangbogsudgiver. Efter uddannelse som lærer blev han i 1930 ansat ved Skårup Seminarium ved Svendborg. Oluf Ring viede sit liv til (sammen med Carl Nielsen, Thomas Laub og Thorvald Aagaard) at komponere og indføre nye melodier til den folkelige danske fællessang. Af hans hen ved 300 melodier er mange endnu folkeeje, fx Danmark, nu blunder den lyse nat, Hvor smiler fager den danske kyst,Sig nærmer tiden, da jeg må væk og Se, nu stiger solen af havets skød. Oluf Ring blev fornyelsens formidler gennem artikler, foredrag og radioudsendelserne Syng med os og som (med)udgiver af bl.a. Folkehøjskolens Melodibog (1922 og 1940), Arbejdermelodibogen (1936) og Syng Danmark (1938).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Sass Bak: Oluf Ring i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151673