Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Clemmensen

Oprindelig forfatter Lands Seneste forfatter Redaktionen

Niels Clemmensen, 1900-1950, dansk komponist, søn af C.A. Clemmensen. Niels Clemmensen var udgået fra musikkonservatoriet i København i 1924. Han komponerede fra 1930'ernes begyndelse musik til forskellige folkelige skuespil, fx Fra Kap til Kronborg (1930), Union Jack (1931), og film, fx Paustians ur (1932) og De tre skolekammerater (1944). Niels Clemmensen huskes især for sine visemelodier til tekster af Hans Hartvig Seedorff, bl.a. Den er fin med kompasset (1930) og Tjin-Tjin-Juanita (1930), og til tekster af Sigfred Pedersen, bl.a. Katinka, Katinka (1936) og Søren Bramfris lærkesang (Nu går våren gennem Nyhavn, 1940).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Landsvig: Niels Clemmensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57656