Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

The Pet Shop Boys

Oprindelige forfattere ABN og PRein Seneste forfatter Redaktionen

The Pet Shop Boys, PSB, britisk popduo dannet i 1981 i London af sangeren Neil Tennant (f. 1954) og keyboardspilleren Chris Lowe (f. 1959).

Album i udvalg
  • Please (1986)
  • Actually (1987)
  • Introspective (1988)
  • Behavior (1990)
  • Very (1993)
  • Bilingual (1996)
  • Nightlife (1999)
  • Closer To Heaven (2001)
  • Release (2002)
  • PopArt (2003)
  • The Battleship Potemkin (2005)
  • Fundamental (2006)
  • Concrete (Live) (2006)
  • Disco 4 (2007)
  • Yes (2009)

Pet Shop Boys fik deres gennembrud i 1985 med singlen West End Girls. Gruppen lancerede et perfektioneret popkoncept med Tennants både satiriske og følsomme reportager fra middelklassens univers og forbrugerismens forpost og med duoens syntetiske, orkestrerede discopop, inspireret af musical og dance. Pet Shop Boys fik store hits 1986-90 med bl.a. Opportunities (Let's Make Lots of Money), It's a Sin, Always On My Mind og Left To My Own Devices. Også i 2000-t. fik duoen både anmelderroser og høje salgstal, fx med albummet Fundamental (2006). Duoen har altid lagt afstand til rockens oprør og autenticitet med et bevidst selvudslettende image og en ironisk distance til deres egen rolle som kunstnere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Per Reinholdt Nielsen: The Pet Shop Boys i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141463