The Four Tops, amerikansk soulvokalgruppe dannet i 1953 af Levi Stubbs (1935-2008), Renaldo "Obie" Benson (1936-2005), Abul "Duke" Fakir (f. 1936) og Lawrence Payton (1938-97). The Four Tops var en typisk doo-wop-gruppe, indtil den i 1964 skrev kontrakt med pladeselskabet Motown, hvor gruppen blev lanceret som et mandligt modstykke til vokalgruppen The Supremes. The Four Tops brød igennem med sangen Baby I Need Your Loving (1964), senere fulgte bl.a. I Can't Help Myself (1965), It's the Same Old Song (1965) og Reach Out, I'll be There (1966), der alle var produceret med den karakteristiske Motown-sound. Gruppen er stadig aktiv 2000-t. Se også Holland-Dozier-Holland.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.