The Cranberries var en irsk rockgruppe dannet i 1989 i Limerick af brødrene Noel (f. 1971), guitar, og Michael Hogan (f. 1973), bas, og Fergal Lawler (f. 1971), trommer, under navnet The Cranberry Saw Us (et ordspil på cranberry sauce). De annoncerede efter en sangerinde, og Dolores O'Riordan fik jobbet. Kort efter ændrede gruppen navn til The Cranberries.

Gruppen slog først igennem efter at de havde turneret i USA. Gruppens sange er ofte melankolske og omhandler alvorlige emner; Zombie om IRA-bomber, Salvation om heroinmisbrug, Animal Instinct om børn på flugt, Promises om skilsmisse og Time Is Ticking Out om miljøet.

Album

  • Everybody Else Is Doing It, So Why Can't We? (1993)
  • No Need to Argue (1994)
  • To the Faithful Departed (1996)
  • Bury the Hatchet (1999)
  • Wake Up and Smell the Coffee (2001)
  • Roses (2012)
  • Something Else (2017)
  • In the End (2019)

Efter Dolores O'Riordans pludselige død i 2018 gik bandet i opløsning. Hendes sidste indspillinger med The Cranberries er udgivet på albumet In the End fra april 2019.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig