Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

The Cranberries

Oprindelig forfatter Lawa Seneste forfatter Redaktionen

The Cranberries, irsk rockgruppe dannet i 1990 i Limerick af brødrene Noel (f. 1971), guitar, og Michael Hogan (f. 1973), bas, og Fergal Lawler (f. 1971), trommer, under navnet The Cranberry Saw Us (et ordspil på cranberry sauce). De annoncerede efter en sangerinde og Dolores O'Riordan fik jobbet. Kort efter ændrede gruppen navn til The Cranberries.

Gruppen slog først igennem efter at de havde turneret i USA. Gruppens sange er ofte melankolske og omhandler alvorlige emner; Zombie om IRA-bomber, Salvation om heroinmisbrug, Animal Instinct om børn på flugt, Promises om skilsmisse og Time Is Ticking Out om miljøet.

Annonce

Album
1993Everybody Else Is Doing It, So Why Can't We?
1994No Need to Argue
1996To the Faithful Departed
1999Bury the Hatchet
2001Wake Up and Smell the Coffee
2002Stars (Opsamlingsalbum)
2012Roses

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Worm Andersen: The Cranberries i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=210109