Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

The Bee Gees

Oprindelige forfattere ABN, CB og POluf Seneste forfatter keuner

The Bee Gees, engelsk/australsk poptrio dannet af tvillingerne Maurice (1949-2003, bas og sang) og Robin Gibb (1949-2012, sang) og storebror, Barry Gibb (f. 1946) guitar og sang. Trioen slog igennem i Australien med sangen Spicks & Specks (1967) og udsendte samme år en af pophistoriens mest overbevisende debut-lp'er The Bee Gees' First. Gruppen toppede hitlisterne i Europa og USA, bl.a. med sangene To Love Somebody (1967), Massachusetts (1967) og Words (1968). Trioen forøgede verdenssuccesen i 1977 med discomusikken til filmen Saturday Night Fever, der som lp blev solgt i over 30 mio. eksemplarer. The Bee Gees var op i 1990'erne stadig populære takket være deres specielle sangstil i det høje stemmeleje og de fængende og iørefaldende melodier. Efter Maurice Gibbs død i 2003 valgte Robin og Barry Gibb at ophøre med at arbejde som Bee Gees.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Carsten Berthelsen, Peter Olufsen: The Bee Gees i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45180