Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Take That

Oprindelig forfatter Löb Seneste forfatter MHansen

Take That, britisk drengevokalgruppe (boyband), dannet 1990 af Gary Barlow (f. 1971), Howard Donald (f. 1968), Jason Orange (f. 1970), Mark Owen (f. 1972) og Robbie Williams. Gruppen opnåede i midten af 1990'erne en enorm popularitet; repertoiret, overvejende skrevet af Barlow, var dansevenlig pop og smægtende ballader med hits som Pray (1993) og Back for Good (1995). Gruppens medlemmer fik idolstatus hos deres teenagepublikum, men gruppen opløstes på toppen af karrieren i 1995-96.

Take That blev gendannet i 2006, dog uden Robbie Williams, som havde en succesfuld solokarriere. Gruppen udsendte albummene Beautiful World (2006) og The Circus (2008). I 2010 tilsluttede Robbie Williams sig gruppen, der herefter udsendte albummet Progress (2010).

Annonce

Se videoklip:

Musikvideoen til Take Thats The Flood (2010) fra albummet Progress.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rasmus Löb: Take That i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169442