Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Santana

Oprindelig forfatter TBi Seneste forfatter Redaktionen

Santana, amerikansk rockgruppe, dannet 1966 og centreret omkring guitaristen Carlos Santana (f. 1947). Gruppen skabte sensation på Woodstockfestivalen i august 1969 med sin unikke blanding af latinamerikanske rytmer og blues (se latin rock). Senere samme år udkom debutalbummet, der sammen med lp'en Abraxas (1970) med bl.a. sangen Black Magic Woman dannede skole verden over ved at have slagtøj som toneangivende islæt. Gruppen har altid haft hyppig udskiftning af medlemmer, men Carlos Santana har gennem årene været det musikalske fikspunkt. Han er anerkendt i både rock- og jazzkredse som en fornyer på sit instrument og søger det spirituelle i sit spil, som bl.a. er inspireret af vennen Miles Davis. Op mod årtusindskiftet gjorde Santana kommercielt comeback med de mere mainstreamorienterede plader Supernatural (1999) og All That I Am (2005), hvor Santana med hjælp fra musikalske venner som Eric Clapton, Lauryn Hill, Dave Matthews og Steven Tyler atter toppede hitlister verden over.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Bille: Santana i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155531