Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Run-D.M.C.

Oprindelige forfattere ABN og PRein Seneste forfatter Redaktionen

Run-D.M.C., amerikansk hiphoptrio, dannet i 1982 af rapperne Joseph "Run" Simmons (f. 1964) og Darryl "DMC" McDaniels (f. 1964) samt dj'en Jason "Jam Master Jay" Mizell (1965-2002). Run-D.M.C. debuterede med singlen It's Tricky/Sucker MCs (1983), der introducerede en ny, mere spartansk og kontant hiphopstil. Gruppen fik sit og genrens endelige gennembrud med en version af AerosmithsWalk This Way (1985). Albummet Raising Hell (1986) er en klassiker og indeholder heftige dialoger mellem Run og DMC, pralende og materialistiske tekster og en slagkraftig musikalsk blanding af rock og hiphop. Sammen med bl.a. Beastie Boys og L.L. Cool J. repræsenterede Run-D.M.C. hiphoppens anden bølge, den såkaldte new school. I 2002 blev Mizell myrdet i et studie i New York; mordet er ikke blevet opklaret.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Per Reinholdt Nielsen: Run-D.M.C. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153369