Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Robyn

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter MHansen

Robyn, Robin Miriam Carlsson, f. 12.6.1979, svensk sanger og sangskriver. Allerede i 1994 brød Robyn igennem i Sverige med singlen Do You Really Want Me (Show Respect), og i 1996 albumdebuterede hun med Robyn's Here.

Hun fik et internationalt publikum fra 1997, ikke mindst i kraft af dance-pop-nummeret Show Me Love, der også indgik på soundtracket til filmen Fucking Åmål (1998).

I 2000-t. har hun været særdeles synlig på den internationale scene, bl.a. via samarbejde med kunstnere som Britney Spears, Snoop Dogg og Röyksopp, og som opvarmning for Madonna på en turné.

Annonce

I 2010 udsendte Robyn trilogien Body Talk Pt. 1, Body Talk Pt. 2 og Body Talk Pt. 3, som hittede både i Norden og internationalt.

Robyns hjemmeside

Se videoklip:

Robyn fremfører Show Me Love (1997).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Robyn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=272171