Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ringo Starr

Oprindelig forfatter CW Seneste forfatter Redaktionen

Ringo Starr, egl. Richard Starkey, f. 7.7.1940, britisk trommeslager, sanger, sangskriver og skuespiller. I gruppen The Beatles var Starr den distinkte, solide trommeslager og humoristen, der især prægede gruppens film, fx Help! (1965). Han skrev kun få af gruppens sange, men var forsanger på flere, bl.a. Yellow Submarine (1966) og With a Little Help From my Friends (1967). Efter 1970 fastholdt Starr som den eneste et samarbejde med hver af de tre øvrige Beatlesmedlemmer; han spillede trommer på nogle af deres soloudgivelser, og de leverede bl.a. sangmateriale og instrumentering til hans. Starrs solokarriere har været præget af stilskift og af svingende kvalitet med albummene Ringo (1973), Time Takes Time (1992) og Vertical Man (1998) som højdepunkter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Wulff: Ringo Starr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=164170