Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Porcupine Tree

Oprindelig forfatter ABN Seneste forfatter HaAn

Porcupine Tree, britisk rockband dannet i 1987 i Hemel Hempstead af Steven Wilson (f. 1967), guitar og sang. Fra 1993 bestod gruppen desuden af Richard Barbieri, keyboard, Colin Edwin, bas, og Chris Maitland, trommer; Maitland blev 2002 erstattet af Gavin Harrison, trommer. Porcupine Tree er reelt Wilsons band; han er komponist og sangskriver og frontfigur. Musikken er en virtuos kombination af psykedelisk musik, progressiv rock iblandet heavy metal-elementer, bl.a. inspireret af Pink Floyd og symfonisk rock fra 1970'erne. Gruppen har en omfattende produktion bag sig; af album kan nævnes Up The Downstair (1993), Deadwing (2005), Fear Of A Blank Planet (2007) og The Incident (2009).

Officiel website

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard: Porcupine Tree i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=241231