Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Phish

Oprindelig forfatter ABN Seneste forfatter Redaktionen

Phish, amerikansk rockgruppe fra Vermont, dannet 1983, bestående af Trey Anastasio (f. 1964), guitar og sang, Mike Gordon (f. 1965), bas og sang, Page McConnell (f. 1963), keyboards og sang, og Jon Fishman (f. 1965), trommer og sang. Gruppen spiller en mangfoldig blanding af stilarter og kombinerede avancerede arrangementer med lange kollektive improvisationer. Selvom Phish først og fremmest er et liveband, der skifter repertoire fra aften til aften, og i høj grad er uafhængige af den etablerede musikindustri, har gruppen et stort og trofast følge; efter The Grateful Deads opløsning i 1995 er gruppen blevet regnet for det førende såkaldte jam-band. Af pladeudgivelser kan nævnes A Live One (1995) og Billy Breathes (1996). Phish har flere gange har givet koncerter i Danmark.

Officiel website

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard: Phish i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141604