Nana Mouskouri. Foto fra 2010.

.

Nana Mouskouri, født 13.10.1934, græsk sanger og politiker. Med talent for populærmusik og et repertoire, der foruden slagere omfatter folkemusik og lettere klassiske temaer. Fra 1959 samarbejdede hun med komponisten Manos Hadjidakis (1925-94), kulminerende med en tysk indspilning af Hvide rose fra Athen (1961), som oversat til talrige sprog blev hendes kendingsmelodi. Siden har hun fået en række priser og hædersbevisninger samt opnået et stort publikum, bl.a. i kraft af sin beherskelse af tysk, engelsk, fransk, spansk og portugisisk. Blandt hendes mest populære indspilninger er Amazing Grace, Try to Remember og Ave Maria. I Danmark har hun bl.a. optrådt ved omfattende koncertturnéer.

I 1994 blev hun medlem af EU-Parlamentet for Nea Demokrati.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig