Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Monica Zetterlund

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

Monica Zetterlund, 20.9.1937-12.5.2005, svensk sanger og skuespiller. Særlig kendt som jazzsanger. Monica Zetterlund havde sin professionelle debut 1957 i København med Ib Glindemanns big band. Med Sakta vi gå genom stan (1960), Beppe Wolgers' (1928-86) frie gendigtning af "Walking My Baby Back Home", fik hun sin signatursang. I 1963 satte Wolgers tekst til Bill Evans' instrumentalkomposition "Waltz for Debby", som i Zetterlunds udgave blev til Monicas vals. Året efter indspillede Bill Evans en hel lp med hende (Waltz for Debby, 1964). Hun gjorde sig tillige bemærket som skuespiller i revyer og film af især Hans (Hasse) Alfredson og Tage Danielsson (Æblekrigen, 1971) samt Jan Troells film Udvandrerne (1971) og Nybyggerne (1972).

2014 kom Per Flys biografiske film Monica Z med Edda Magnason (f. 1984) i titelrollen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen: Monica Zetterlund i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184050