Manu Chao, egl. Jose-Manuel Thomas Arthur Chao, f. 21.6.1961, spansk-fransk sanger og sangskriver, der med rødder i både punk og folk begyndte som gademusiker i Paris. 1987-96 var Chao frontfigur i gruppen Mano Negra, hvis medlemmer kom fra Frankrig, Marokko og Spanien. Med stor energi, humor og musikalitet udviklede de en livfuld hybrid mellem et utal af populærmusikalske genrer under betegnelsen "patchanka". Med base i Barcelona arbejdede Chao fra slutningen af 1990'erne i eget navn. Stilen var fortsat med en musikalsk og sproglig sprælsk fusion af elementer fra både rock og kulturerne omkring Middelhavet.