Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Manic Street Preachers

Oprindelig forfatter JaLa Seneste forfatter Redaktionen

Manic Street Preachers, britisk (walisisk) rockgruppe, der blev dannet i 1989 af James Dean Bradfield (f. 1969), guitar og sang, Richey James (1967-95?), guitar og sang, Nicky Wire (f. 1969), bas og sang, og Sean Moore (f. 1970), trommer. Manic Street Preachers vakte tidligt opmærksomhed med en blanding af hård guitarrock, punket glamour, iørefaldende popomkvæd, politiske slogans og kontroversiel fremtoning. Debutalbummet Generation Terrorists (1992) og den dystre The Holy Bible (1994) er eksempler på gruppens tidlige karriere. I 1995 forsvandt Richey James, gruppens frontfigur, under omstændigheder, der aldrig er blevet opklaret. De øvrige medlemmer er fortsat med en stadig mere poleret musik, bl.a. albummene Everything Must Go (1996) og This Is My Truth Tell Me Yours (1998), Know Your Enemy (2001) og Lifeblood (2004) med en pæn kommerciel succes til følge.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Laursen: Manic Street Preachers i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=121584