Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lucienne Boyer

Oprindelig forfatter CB Seneste forfatter UV

Lucienne Boyer, 18.8.1901-6.12.1983, fransk sanger og kabaretkunstner. Lucienne Boyer debuterede i 1917, og efter en periode i New York vendte hun hjem til Frankrig og indspillede i 1930 Parlez-moi d'amour. Sangen var skrevet af Jean Lenoir og blev en verdenssucces i løbet af kort tid. Liva Weel indsang den i Poul Henningsens frie gendigtning som Sig de Ord, du ved. Lucienne Boyer turnerede over hele verden og var flere gange i Danmark. Hun skabte sin egen kabaret i Paris, "Chez Lucienne", og havde sin sidste offentlige optræden på Olympia i Paris i 1976.

En datter, Jacqueline Boyer (f. 1941), vandt i 1960 i London det europæiske Melodi Grand Prix med titlen Tom Pillibi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Berthelsen: Lucienne Boyer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50281