Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lady Gaga

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter MHansen

Lady Gaga. Foto fra en koncert i 2009.

Lady Gaga. Foto fra en koncert i 2009.

Lady Gaga, egl. Stefani Joanne Angelina Germanotta, f. 28.3.1986, amerikansk sanger, musiker, sangskriver og performer. Lady Gaga stammer fra en italiensk-amerikansk familie i New York City og har valgt sit kunstnernavn på baggrund af Queens hit Radio Ga Ga (1984); hun begyndte at spille klaver som barn og er blevet uddannet inden for musik og sangskrivning.

I 2008 albumdebuterede hun med The Fame, som i 2009 fulgtes op af The Fame Monster med hittet Bad Romance. Begge album var kritiker- såvel som publikumssucceser, og Lady Gaga blev på kort tid en ikonisk kunstner. Hendes position som en af sin tids vigtigste popkunstnere blev cementeret med albummet Born This Way (2011).

Lady Gagas musik er inspireret af såvel glamrock som pop; hendes sceneoptræden, herunder hendes kostumer, er særdeles flamboyant, undertiden med et seksuelt tvetydigt udtryk.

Annonce

Lady Gagas hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lady Gaga i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=251068