Korn, amerikansk heavy metal-gruppe. Gruppen blev dannet i 1993 af Jonathan Davis (f. 1971), vokal, James "Munky" Schaffer (f. 1970), guitar, Brian "Head" Welch (f. 1970), guitar, Reginald "Fieldy" Arvizu (f. 1969) bas, og David Silvera (f. 1972), trommer. Gruppen regnes for en af skaberne af heavy metal-subgenren nu-metal; med nedstemte guitarer og en funket, hiphop-inspireret rytmebund, var Korn en af 1990'ernes mest stilskabende amerikanske bands inden for hård, alternativ rock. Gruppens gennembrud var albummet Life Is Peachy (1996).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.