Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kasabian

Oprindelig forfatter ABN Seneste forfatter Redaktionen

Kasabian, engelsk rockgruppe dannet i 1999 i Leicester af Tom Meighan, sang, Sergio Pizzorno, guitar og sang, Chris Edwards, bas, Christopher Karloff, guitar og keyboard, og Ash Hannis, trommer. Hannis forlod gruppen i 2004 og blev erstattet af Ian Matthews, og Karloff gik ud i 2006. Gruppen, som er opkaldt efter et medlem af massemorderen Charles Mansons bande, var i udgangspunktet stærkt inspireret af den såkaldte Manchesterscene, med navne som Stone Roses og Oasis. Kasabian spiller selv iørefaldende, melodisk guitarrock, og er blevet et af de største navne på den britiske rockscene. Gruppen har udsendt tre album: Kasabian (2004), Empire (2006) og West Ryder Pauper Lunatic Asylum (2009).

Officiel website

Annonce

Template:GDK