Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

James Taylor

Oprindelig forfatter CW Seneste forfatter Redaktionen

James Taylor, f. 1948, amerikansk sanger og guitarist, der har præget udviklingen af singer-songwriter-stilen med sit klangfulde guitarspil og et repertoire af følsomme, social- og kærlighedsreflekterende sange inden for folkrock-, pop-, gospel- og countrygenren. Hans gennembrud kom med lp'en Sweet Baby James (1970) med titelsangen og nummeret Fire and Rain herfra, fulgt op af singlehittet You've Got A Friend (1971). Ægteskabet 1972-83 med sangeren Carly Simon indeholdt også et musikalsk samarbejde og prægede sangene på hans lp'er JT (1977) og Flag (1979). Taylor har siden fastholdt stilen og et trofast publikum med albumudgivelser som That's Why I'm Here (1985) med bl.a. sangen Only One samt New Moon Shine (1991) og Hourglass (1997).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Wulff: James Taylor i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170179