Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Isaac Hayes

Oprindelige forfattere ABN og POluf Seneste forfatter Redaktionen

Isaac Hayes, 20.8.1942-10.8.2008, amerikansk musiker og sanger. Hayes blev i 1964 ansat som sangskriver af pladeselskabet Stax og skrev bl.a. hittet Hold On, I'm Coming til soulduoen Sam and Dave sammen med David Porter. Han debuterede selv i 1967 med det sofistikerede soulalbum Presenting Isaac Hayes. Med soundtracket til filmen Shaft (1971) fik Hayes et verdenshit. Et mindre hit fik han i 1981 med singlen Ike's Rap. Hayes anses for en kultfigur i hiphop-miljøet. Fra sent i 1990'erne opnåede han fornyet popularitet, da han lagde stemme til en af figurerne i tegnefilmsserien South Park. Hayes, der var scientolog, valgte at forlade serien efter at Scientology blev udsat for satire i et afsnit.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard, Peter Olufsen: Isaac Hayes i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89651