Faktaboks

Harry Belafonte

Harold George Belafonte Jr.

Født
1. marts 1927
Død
25. april 2023

Harry Belafonte. Som Goodwill-ambassadør for FN taler Belafonte her til senegalesiske skolebørn i Dakar, 2004.

.

Harry Belafonte var en amerikansk skuespiller, sanger og entertainer.

Harry Belafonte var bosat på Jamaica i årene 1935-1939 og startede efter 2. Verdenskrig en skuespillerkarriere i New York. Derefter kom han til Hollywood og indspillede flere film, bl.a. Carmen Jones (1954).

Harry Belafonte blev verdenskendt som sanger i calypso-genren med bl.a. Banana Boat Song (Day-O) (1956), Jamaica Farewell (1957) og Island in the Sun fra filmen af samme navn (Øen i solen, 1957).

Belafontes tilgang til den autentiske calypso og anden folkemusik var glat og publikumsvenlig og kunne i længden ikke hævde sig, da den mere aggressive rock brød igennem.

Harry Belafonte var gennem hele livet aktiv i kampen for farvedes borgerrettigheder og sociale velfærd, og han modtog bl.a. Martin Luther Kings fredspris i 1982 og Danny Kaye-prisen i 1989.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig