Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grace Jones

Oprindelig forfatter POluf Seneste forfatter Redaktionen

Grace Jones, f. 1952, jamaicansk sanger. Efter en karriere som fotomodel debuterede Grace Jones i 1977 som sanger i discogenren. Gennem 1980'erne blev den langlemmede sanger med den farlige man-eater-fremtoning og karakteristiske mørke stemme et af discobølgens største navne. Hun havde stor succes med Nightclubbing (1981) og opsamlings-lp'en Island Life (1985). Desuden har Grace Jones medvirket i film, bl.a. Conan the Destroyer med Arnold Schwarzenegger (1984, Conan — den uovervindelige) og James Bond-filmen A View to a Kill (1985, Agent 007 i skudlinien) med Roger Moore.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Olufsen: Grace Jones i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101883