• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

George Martin

Oprindelig forfatter Sneum Seneste forfatter Redaktionen

George Martin, 3.1.1926-8.3.2016, britisk producer, arrangør og komponist. George Martin, der var uddannet inden for klassisk musik, blev via sit samarbejde med The Beatles i 1960'erne en af verdens bedst kendte og mest respekterede pladeproducere. Hans arbejde med ny og kreativ studieteknik i forbindelse med Beatles-lp'erne Revolver (1966) og Sergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967) blev epokegørende. Sammen med sin søn Giles Martin (f. 1969) nymixede han en række Beatles-sange til albummet Love (2006). Martin, der har ejet egne studier, har også indspillet i eget navn samt bl.a. skrevet bogen All You Need Is Ears (1994). Han blev adlet i 1996.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Sneum: George Martin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122463