Eddie Cochran, 3.10.1938-17.4.1960, amerikansk guitarist, sanger og sangskriver. Cochran brød igennem med Summertime Blues (1958) efterfulgt af C'mon Everybody (1959). Han blev dræbt ved en bilulykke under en turné i England. Efter sin død er han blevet en af rock'n'roll-musikkens helt store legender.