Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Earl Scruggs

Oprindelig forfatter TSjoe Seneste forfatter Redaktionen

Earl Scruggs. The Foggy Mountain Boys under en radiokoncert på The Grand Ole Opry i Nashville i 1955. Gruppen, der var en af bluegrass-musikkens mest legendariske, havde en helt traditionel instrumentering: (fra venstre) Paul Warren på violin, Earl Scruggs på femstrenget banjo, Curly Sekler mandolin, Lester Flatt guitar og sang. I baggrunden (ikke synlige) Cousin Jake Tullock på slagbas og Billy Powers på guitar.

Earl Scruggs, egl. Eugene Scruggs, 6.1.1924-28.3.2012, amerikansk banjospiller. Han var 1945-48 medlem af Bill Monroes gruppe The Bluegrass Boys og dannede herefter sammen med bl.a. Lester Flatt (1914-79), sang og guitar, gruppen The Foggy Mountain Boys, ofte blot annonceret som Flatt & Scruggs. Gruppen fik i de følgende 20 år stor indflydelse på udviklingen og opdateringen af bluegrassmusikken, bl.a. via konstant turnéaktivitet og medvirken i talrige radio- og tv-programmer; ikke mindst Scruggs' spil på femstrenget banjo kom til at inspirere flere generationer af banjospillere. Deres indspilning i 1949 af slagnummeret Foggy Mountain Breakdown, brugt i filmen Bonnie & Clyde i 1967, blev for mange unge en introduktion til bluegrassmusikken.

Efter gruppens opløsning i 1979 ledede Scruggs bl.a. gruppen The Earl Scruggs Revue, der talte flere af hans sønner, og han blev flere gange genforenet med Bill Monroe, ligesom han optrådte med mange yngre musikere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thorbjørn Sjøgren: Earl Scruggs i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156822