• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Donna Summer

Oprindelig forfatter THjJ Seneste forfatter Redaktionen

Donna Summer, egl. LaDonna Adrian Gaines, 31.12.1948-17.5.2012, amerikansk sanger og sangskriver. Efter at have virket som sanger i USA i nogle år flyttede hun omkring 1970 til Tyskland, hvor hun boede i flere år og medvirkede i en række musicals. Efter at have mødt producerne Giorigio Moroder og Pete Bellotte indledte hun en solokarriere, der nåede et højdepunkt i 1975 med singlen og albummet Love to Love You Baby, som blev en klassiker inden for discogenren. Successen blev fulgt op med hits som Could It Be Magic (1976), I Feel Love (1976), Last Dance (1978) og Hot Stuff (1978), der slog hendes navn fast som en af de førende discosangere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Hjort Jensen: Donna Summer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=166982