Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

David Crosby

Oprindelig forfatter CB Seneste forfatter Redaktionen

David Crosby, egl. David Van Cortland Crosby, f. 1941, amerikansk sanger, guitarist og sangskriver. Crosby indledte sin musikalske karriere i folkrockgruppen The Byrds (1964), og fra 1968 var han en del af trioen Crosby, Stills & Nash. Crosby udgav i 1971 sin første soloplade If I Could only Remember my Name, der blev indspillet under medvirken af en lang række westcoastrock-musikere. Ud over sin solistkarriere har Crosby gennem årene haft et nært samarbejde med Graham Nash, og sammen har de indspillet en række plader med debut i 1972. I 1988 udgav Crosby selvbiografien Long Time Gone.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Berthelsen: David Crosby i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59732