Chief Ebenezer Obey, f. 1942, nigeriansk guitarist og orkesterleder. Han indledte sin karriere som 12-årig og er blevet en af de store fornyere inden for den populærmusikalske stil juju. Med udgangspunkt i sin egen klub i Lagos har Obey opnået stor popularitet og har udgivet over 50 album. I 1980'erne fik han et internationalt gennembrud med en turné i Vesten. Obey er påvirket af den kristne kirkesang og benytter sit eget miks af talende trommer, guitar og percussion.