Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aretha Franklin

Oprindelig forfatter CB Seneste forfatter Redaktionen

Aretha Franklin, f. 1942, amerikansk sanger og pianist. Hun var oprindelig gospelsanger, men blev i 1966 lanceret af plademærket Atlantic som soulsanger. Hendes dynamiske fraseringer, store stemmekapacitet og musikalske indlevelsesevne gjorde hende snart til "The Queen of Soul" med sange som I Never Loved a Man Like I Love You (1967), Respect (1967), Think (1968) og Chain of Fools (1968). Efter udgivelsen af gospelpladen Amazing Graze (1972) måtte Aretha Franklin døje med personlige problemer, der delvis lammede hendes karriere. Hun fik et stort comeback i 1980'erne med lp'erne Jump to it (1982) og Who's Zoomin' Who? (1985). Hendes engagerede fortolkninger af soulmusikkens klassikere har været en inspiration for forskellige sangere som fx Janis Joplin, Annie Lennox, Whitney Houston og Sanne Salomonsen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Berthelsen: Aretha Franklin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79346