singer-songwriter

Singer-songwriter, sanger, der fremfører sine egne sange på en karakteristisk måde med baggrund i et personligt univers. Fænomenet har århundredgamle traditioner i forskellige kulturer med bl.a. Carl Michael Bellman i 1700-tallets Sverige og Frank Wedekind i Tyskland i begyndelsen af 1900-tallet. Betegnelsen er præget i løbet af 1960'erne og blev af Wolf Biermann oversat til "Liedermacher" på tysk.

1960'ernes protestsang udviklede sig i slutningen af tiåret til en mere reflekterende, betroende stil. Bob Dylan og Leonard Cohen, der akkompagnerede sig selv på guitar, regnes i dag for de første egentlige og fortsat dominerende singer-songwritere, men det var, da tidligere professionelle hitsnedkere som Randy Newman og Carole King selv begyndte at fremføre deres numre til eget klaverakkompagnement, at betegnelsen vandt frem. Generelt for stilen er, at akkompagnementet, der med tiden er blevet mere avanceret, skal tjene teksten, som står i centrum. Dette gælder 1970'ernes Joni Mitchell, James Taylor og Joan Armatrading og 1980'ernes Suzanne Vega og Tracy Chapman.

I Danmark var Anne Linnet en af de første til at tage stilen op. Efterhånden som et stort antal popsangere synger egne tekster og melodier, kan det være vanskeligt at indsnævre begrebet. Fra en yngre generation kan nævnes to danske singer-songwritere, der dyrker genren seriøst og med betydeligt særpræg, Tina Dickow og Agnes Obel.