Missy Elliott i 2016.
Rapperen Missy Elliott ved Grammy-uddelingens efterfest i Los Angeles i 2016.
Missy Elliott i 2016.
Af /Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Rap er en overvejende afrikansk-amerikansk musikstil, som med afsæt i 1970’ernes New York har udviklet sig til et verdensomspændende, populærmusikalsk fænomen. Rap er semi-talte rim, rytmisk deklameret over et beat (som traditionelt leveres af en DJ). Rap er det mest udbredte element i hiphopkulturen, men indgår også i andre genrer som pop, dancehall, EDM mv. Rap omtales undertiden som MC’ing, hvor MC står for master of ceremony eller microphone controller.

Faktaboks

Også kendt som

rapmusik, MC’ing

Rapsange eller rapmusik er optrædener og indspilninger, hvor der rappes over et beat eller som del af en samlet musikalsk produktion. Tidlige beats bestod i hovedsagen af samples af allerede udgivet musik, men spørgsmål om copyright har siden 1980’erne trukket rapmusikken i retning af originale produktioner.

Kendte amerikanske rappere er fx KRS-One, Jay-Z, Tupac, Missy Elliot, Eminem. Af danske rappere kan nævnes fx Jokeren, L.O.C., Gilli og Tessa.

Rappens oprindelse

Rapmusikken udviklede sig i sammenhæng med de block parties, som opstod i 1970’ernes New York, nærmere bestemt bydelen South Bronx. DJ-pionerer som DJ Kool Herc og Grandmaster Flash var inspireret af jamaicansk reggae og sound system-kultur, hvor udendørs fester blev anført af pladevendere (selectors), som opildnede dansegulvet med rimede tilråb og improvisationer (toasting). Coke La Rock, som ofte beskrives som den første rapper, blev hyret af DJ Kool Herc til at gøre netop det.

Samtidig indgik rap i hverdagslige udvekslinger på gadeplan. Det vil sige som en måde for unge at konkurrere og have det sjovt – i forlængelse af tidligere afrikansk-amerikanske, sproglige traditioner og lege som fx the dozens (en udveksling af overdrevne og humoristiske fornærmelser, fx af typen ”Din mor …”).

Andre forløbere for rap er spoken word-poesi (fx Last Poets), talevers og udråb i gospel, soul og RnB (fx Isaac Hayes eller Millie Jackson), rytmisk speedsnakkende komikere og radio discjockeyer, foruden børnerim og ’formler’ for historiefortælling, som kan føres tilbage de såkaldte grioter, dvs. omrejsende poeter i før-slavetidens Vestafrika.

Stilistisk og genremæssig udvikling

MC's Fight Night 2014
Den danske rapkonkurrence MC's Fight Night blev afholdt årligt fra 2000 til 2016. Her i DR's Koncertsal i 2014, hvor MC Ollie netop har har besejret Callas i semifinalen.
MC's Fight Night 2014
Af /Gonzales Photo/Ritzau Scanpix.

Med hiphopkulturen udvikledes rappen med fokus på skills. Det vil sige rappernes færdigheder ud i rim, metaforer, evnen til at fortælle en historie, timing, attitude, flow etc. Også samspillet mellem DJ og flere rappere i et crew blev vigtigt (fx hos Grandmaster Flash and the Furious Five eller Afrika Bambaataa og the Soulsonic Force).

Mens tidlig rap benyttede sig af relativt enkle rytmer og rimstrukturer (ottendedele og enderim) udviklede der sig med tiden mere talenære eller rytmisk legende (percussive) flows. Nogle rappere excellerede i synkoper og polyrytmik eller eksperimenterede med hastigheden fx ved at rappe i dobbelt tempo. Den sproglige opfindsomhed udviklede sig også med avancerede multirim (dvs. rim over flere stavelser), ordspil, brug af allitterationer osv.

Også indholdsmæssigt spredte rappen sig. Fx skelner den engelske hiphopforsker Adam Krims mellem party rap (dvs. rap til og om fester), mack rap (dvs. selvforherligende fremstillinger af rollen som pimp eller player), jazz/bohemian rap (dvs. ’connaisseur’ rap, oftest politisk bevidst) og reality rap (dvs. mere eller mindre socialrealistiske beretninger). Krims’ opdeling lægger sig til den lange række af genreprædikater, som i øvrigt opstår for rapmusikkens vedkommende, fx old school rap, new school rap, college-boy rap, backpacker rap, gangstarap, horrorcore, crunk osv.

Hiphoppens betoning af konkurrence afspejles i en lang tradition for battle rap – typisk improviserede udvekslinger (freestyling) mellem to eller flere rappere i en mere eller mindre organiseret ramme; fra en kreds eller såkaldt cypher på gaden til konkurrencer som MC’s Fight Night. Konkurrenceelementet er én forklaring på, at skills er vigtige, og at rappen udvikler sig.

Rapmusikkens udbredelse via indspilninger fra 1980’erne og frem gjorde rappen til det mest fremtrædende element i hiphopkulturen, men den udvikling betød også, at rappens karakter af liveoptræden (på gaden eller til fester) og betydningen af improvisation med tiden er blevet mindre.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig