Pigtrådsmusik. Peter Belli, 1964.

.

Pigtrådsmusik er en nu sjælden dansk betegnelse for en rockstilart i de tidlige 1960'ere, bl.a. lanceret af The Shadows.

Stilarten kendetegnes ved gennemarrangeret ensemblespil med en melodibærende elguitar. Pæn, uniformeret sceneoptræden var en selvfølge for musikerne. Hvor 1950'ernes danske rock and roll-navne hovedsagelig optrådte lokalt, nåede pigtrådsgrupperne via øget pladesalg og tidens fokusering på teenageren som forbruger længere ud.

Eksempler er navne som The Cliffters, Rocking Ghosts og The Danish Sharks, der alle refererer til britiske forbilleder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig