Queen Machine
Coverbandet Queen Machine har specialiseret sig i at spille sange af rockgruppen Queen. Foto fra 2019.
Queen Machine
Af /Gonzales Photo/Ritzau Scanpix.

En coverversion er en fremførelse eller indspilning af en sang, der tidligere er blevet udsendt med en anden kunstner.

I 1950'erne var det almindelig praksis inden for populærmusikken, at forskellige kunstnere indspillede samme numre, men efter beatmusikkens gennembrud i 1960'erne blev der lagt stor vægt på gruppernes originale og suveræne udgaver, og coverversioner blev derfor i nogle kredse nedvurderet og betragtet som plagiater eller udvandinger.

Først omkring 1990'erne blev det igen legitimt at fortolke andre kunstneres sange, fx Sinead O'Connors udgave af Prince-sangen Nothing Compares 2 U (1990). I mange tilfælde er coverversioner langt mere kendte end originalen som Whitney Houstons version af Dolly Partons I Will Always Love You (1992).

I vore dage findes der en række bands, der lever af at spille og fortolke andre kunstneres sange.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig