Americana er et begreb, der fra begyndelsen af 1990'erne anvendes om sammenblandingen af en længere række musikgenrer som f.eks. country, blues, folk, soul, gospel og bluegrass, som alle forbindes med USA's sydlige stater. Forskellige rocktraditioner bidrog også, ikke mindst punken med dens energi. Som selvstændig genre blev americana i 1999 institutionaliseret ved dannelsen af interesseorganisationen Americana Music Association.
Americana opstod blandt andet i opposition til den mere poppede Nashville-country og til popmusik i det hele taget. Genren var endnu en udgave af en "tilbage til rødderne"-bevægelse, og mange af musikerne var præget af 1990'ernes tanker om alternativ rock, men derudover var mangfoldigheden stor.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.