MC er i sammenhæng med hiphop og rapmusik en forkortelse for master of ceremonies og bruges som betegnelse for en rapper.

Faktaboks

Også kendt som

emcee

Termen stammer fra jamaicansk soundsystemkultur, hvor vokale indpiskere medvirkede til fester ved at levere rimede, opildnende tilråb til de dansende, introducere DJ'en og soundsystem-crewet, annoncere numre og i det hele taget fungere som en art ceremonimester.

I 1970'ernes The Bronx blev rollen som MC udgangspunkt for udviklingen af rap som et af den fremspirende hiphopkulturs fire elementer.

Betegnelsen MC oversættes under tiden også som microphone controller, mike chanter eller den som bevæger publikum (moves the crowd).

Flere rappere har anvendt forkortelsen i deres kunstnernavn — i Danmark fx MC Einar.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig