Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Hausgaard

Oprindelig forfatter TSjoe Seneste forfatter Redaktionen

Niels Hausgaard, f. 1944, dansk sanger, guitarist og entertainer. Hausgaard indspillede sin debut-lp, Et portræt, i 1974. Siden har han udsendt en lang række plader, som næsten alle er indsunget på hans lokale vendelbomål; dette har dog ikke hindret ham i at få succes landet over. Repertoiret skriver han stort set selv, og han har bevaret sin kunstneriske troværdighed, selvom sangene spænder fra det poetisk blufærdige over det politisk aktuelle til det bidende, men ofte underspillede sarkastiske. Hans lange, rigsdansk talte introduktioner er lige så væsentlige som sangene, som ofte akkompagneres af Christian Alvad (f. 1952) på guitar. Med sin uefterlignelige stil må Hausgaard betegnes som en af sin generations betydeligste danske tidskommenterende trubadurer. Han har desuden medvirket i og været idémand til flere tv-udsendelser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thorbjørn Sjøgren: Niels Hausgaard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89418