McCalmans var en skotsk folkemusikgruppe, der blev dannet 1964 af Ian McCalman (f. 1946), sang, guitar, Derek Moffatt (1947-2001), sang, guitar og Hamish Bayne (f. 1944), sang, concertina, mandolin, i 1982 afløst af Nick Keir, sang, fløjte, diverse strengeinstrumenter.

Med velklingende, trestemmig sang som kendetegn og et repertoire af bl.a. egne sange og traditionelle skotske numre har gruppen med sin humørfyldte og imødekommende sceneoptræden igennem tre årtier været et udpræget og meget populært live-orkester, ikke mindst i Danmark. Gruppen var aktiv indtil 2010.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig