Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Loudon Wainwright III

Oprindelig forfatter ABN Seneste forfatter Redaktionen

Loudon Wainwright III, f. 5.9.1946, amerikansk singer-songwriter, guitarist og skuespiller. Wainwright slog igennem tidligt i 1970'erne med stærkt selvbiografiske, humoristiske sange; han havde et mindre hit med sangen Dead Skunk (1972). Hans pladeudgivelser er dels sange, han fremfører alene med akustisk guitar, dels mere folkrock-prægede album. Som skuespiller har Wainwright bl.a. medvirket i tv-serien M*A*S*H. Sammen med den canadiske sanger Kate McGarrigle har han børnene Rufus og Martha Wainwright.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Bo Nygaard: Loudon Wainwright III i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181767