Faktaboks

Joan Baez
Født
9. januar 1941

Joan Baez, Joan Chandos Baez, f. 9.1.1941, amerikansk folkesanger, guitarist og sangskriver, som gennem hele sin karriere har kombineret sit kunstneriske virke med et stærkt engagement i arbejdet for menneskerettigheder, frihedsbevægelser og fred verden over. Hun blev i 1960'erne med sine protestsange et idol for en generation af unge, bl.a. omkring modstanden mod Vietnamkrigen. Hun promoverede i begyndelsen af 1960'erne den da ukendte Bob Dylan og lancerede væsentlige Dylan-sange som Farewell, Angelina og Love Is Just a Four Letter Word. Hun har udgivet en lang række album med både akustisk og elektrisk akkompagnement og har turneret internatonalt.

Sammen med Pete Seeger var Joan Baez ledende eksponent for den politisende folk-bølge, der indvarslede ungdomsoprøret. Med sin kraftige sopran, sit vibrato og sine "rigtige" meninger kunne hun fremstå som en syngende frelserpige, men hendes suverænt lyriske foredrag og oprigtige patos gør især hendes tidlige plader til andet og mere end tidsbundne lydbilleder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig