Jim Reeves, egl. James Travis, 1923-1964, amerikansk countrysanger. Efter en tid som baseballspiller og fritidsmusiker fik han pladekontrakt i 1952. Med et anstrøg af pop og en for countrygenren uortodoks instrumentering var han med til at udvikle Nashville-stilen og fik et langt større publikum i tale end almindeligt for countrysangere. Med hans bløde og lidt sødladne vokal fandt mange af hans sange vej til både pop- og countryhitlisterne, fx Four Walls (1957), He'll have to go (1959) og Guess I'm crazy (1964). Han omkom ved et flystyrt, men hans popularitet i USA holdt sig usvækket i mange år herefter.
Jim Reeves
Faktaboks
Jim Reeves
- Født
- 1923
- Død
- 1964
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.