Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cæsar

Oprindelig forfatter CB Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/5974/=ud_a_237824.mp3?revision=1

Cæsar, egl. Bjarne Bøgesø Rasmussen, 15.5.1938-22.4.2000, dansk folke- og visesanger og guitarist. Cæsar indspillede i 1965 Storkespringvandet sammen med Maia Aarskov (f. 1941), sang og blokfløjte. Sangen var et kommercielt forsøg på at skabe en dansk aflægger af den folkemusikstil, som var blevet introduceret af bl.a. Bob Dylan og Donovan. Teksten var skrevet af Thøger Olesen (1923-77) til en skotsk folkemelodi, og nummeret gjorde Cæsar til landskendt "protestsanger". Samme år indspillede han lp'en Terningerne er kastet og i 1966 ep'en Den lange Hr. Jensen og andre sjoferter. I 1967 lancerede Cæsar i filmen Jeg er sgu min egen! sangen Duerne flyver af Klaus Rifbjerg og Bent Fabricius-Bjerre.

Cæsar indspillede siden plader med børnesange (s.m. bl.a. Finn Ziegler).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Berthelsen: Cæsar i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60335