Bob Dylan

Faktaboks

Bob Dylan

Døbt Robert Allen Zimmerman

Født
24. maj 1941, Duluth, Minnesota, USA
Bob Dylan
Bob Dylan optræder på den franske musikfestival Les Vielles Charrues, 22. juli 2012.
Bob Dylan
Af /AFP/Ritzau Scanpix.
Licens: Begrænset anvendelse

Bob Dylan.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Bob Dylan er en amerikansk sangskriver, guitarist, sanger og lyriker. Han er en af folk- og rockmusikkens vigtigste skikkelser både som komponist og poet, og i 2016 modtog han Nobelprisen i litteratur.

Dylan debuterede i 1962 med albummet Bob Dylan, som indeholdt coverversioner af klassiske hvide og sorte folk songs og blues af bl.a. Blind Lemon Jefferson og Bukka White. Den eneste tekst, Dylan selv havde skrevet til debutalbummet var Song to Woody, hvor han vedgik sin gæld til Woody Guthrie.

Inspireret af den walisiske digter Dylan Thomas ændrede han samme år officielt sit efternavn til Dylan og begyndte at skrive indignerede protestsange som Blowin' in the Wind, A Hard Rain's A-Gonna Fall og Masters of War, alle præsenteret på lp'en The Freewheelin' Bob Dylan (1963). Denne plade og The Times They Are A-Changin' (1964) placerede ham som et hovednavn i folk-revival-bevægelsen. Bob Dylan forlod herefter gradvis den rene akustiske folkemusik og begyndte at bruge elektrisk backing.

På lp'erne Highway 61 Revisited (1965) og Blonde on Blonde (1966) skabte han en vellykket fusion af folkemusik og rock, der inspirerede musikere over hele verden; i sine tekster bevægede han sig væk fra det politiske og ind i det personlige univers uden dog at miste sin sociale indignation. På pladerne John Wesley Harding (1967) og Nashville Skyline (1969) flirtede Dylan med country & western-musikken.

I 1970'erne var han involveret i talrige projekter, bl.a. som filmskuespiller og -skaber, turnerede flittigt med The Band og udsendte de alsidige lp'er Self Portrait (1970) og Blood on the Tracks (1975). I 1979 erklærede Dylan sig som genfødt kristen og udsendte Slow Train Coming (1979) og Saved (1980) med forkyndende tekster.

Album i udvalg

  • Bob Dylan (1962)
  • The Freewheelin' Bob Dylan (1963)
  • The Times They Are A-Changin' (1964)
  • Another Side of Bob Dylan (1964)
  • Bringing It All Back Home (1965)
  • Highway 61 Revisited (1965)
  • Blonde on Blonde (1966)
  • The Basement Tapes
  • John Wesley Harding (1967)
  • Nashville Skyline (1969)
  • New Morning (1970)
  • Pat Garrett & Billy the Kid (1973)
  • Planet Waves (1974)
  • Before The Flood (1974, Live (med The Band))
  • Blood on the Tracks (1975)
  • Desire (1976)
  • Hard Rain (1976, Live)
  • Street-Legal (1978)
  • Bob Dylan At Budokan (1978, Live)
  • Slow Train Coming (1979)
  • Saved (1980)
  • Shot of Love (1981)
  • Infidels (1983)
  • Real Live (1984, Live)
  • Empire Burlesque (1985)
  • Down in the Groove (1988)
  • Dylan & The Dead (1989, Live (med The Grateful Dead))
  • Oh Mercy (1989)
  • Under the Red Sky (1990)
  • Good As I Been to You (1992)
  • World Gone Wrong (1993)
  • MTV Unplugged (1995, Live)
  • Time Out Of Mind (1997)
  • Love And Theft (2001)
  • Modern Times (2006)
  • Together Through Life (2009)
  • Tempest (2012)

I slutningen af 1980'erne vendte han sig dog igen mod et mere nuanceret tekstunivers på cd'erne Down in the Groove (1988) og Oh Mercy (1989). I 1995 demonstrerede Dylan på albummet Unplugged, at hans gamle sange er uopslidelige evergreens.

I 1980'erne indledte Dylan en hæsblæsende koncertaktivitet, som er blevet opretholdt ind i 2000-t. Fra 1990'erne fik han desuden comeback med de kunstnerisk og kommercielt vægtige album, Time Out Of Mind (1997), Love And Theft (2001), Modern Times (2006), Together Through Life (2009) og Tempest (2012). Han modtog i 2001 en Oscar for sangen Things Have Changed fra filmen Wonder Boys (2000).

Som ingen anden i sin samtid har Dylan forstået at dosere sin kommunikation med offentligheden, så han tidligt blev en myte, hvis liv og værk blev genstand for talløse uautoriserede tolkninger. Hans sparsomme pladeudgivelser banede vejen for en endeløs række piratplader (bootlegs) bl.a. med illegale koncertoptagelser, indtil hans pladeselskab Columbia i 1991 drog konsekvensen og indledte The Bootleg Series. I 1965 lod Dylan undtagelsesvis dokumentaristen D.A. Pennebaker (1925-2019) dække sin turné til England i filmen Dont Look Back (1967).

I 2005 kom den bemærkelsesværdige retrospektive dokumentarfilm No Direction Home, instrueret af Martin Scorsese. Den kaleidoskopiske spillefilm I'm Not There (2007) af Todd Haynes, der med seks forskellige skuespillere i Dylan-rollen fabulerer over nøglesekvenser fra både Dont Look Back og No Direction Home, er den ultimative hyldest til myten Bob Dylan. I 2004 overraskede Dylan med selvbiografien Chronicles, Volume One (dansk titel Krøniker, Bind 1, 2004). Han udfolder her sit fortælletalent og en detaljerig erindring, og en række scener og skikkelser får liv.

Dylan har i årevis illustreret pladecovers og tekstsamlinger med egne tegninger og malerier. I 2007 blev han for første gang inviteret til at udstille sine billeder på kunstmuseet i Chemnitz, Tyskland. I september 2010 udstillede han på Statens Museum for Kunst i København.

Inden for folk- og rockmusik er Bob Dylan i sine tekster og sin musik en af de vigtigste skikkelser. Han er en levende legende og dog en mediesky magiker, der ikke vil afsløre sine hemmeligheder, men heller ikke kan undvære sit trofaste publikum.

Bob Dylan er, især i de senere år, blevet tildelt en række nationale og internationale udmærkelser på et overordnet kulturpolitisk plan. I 2008 modtog han Pulitzerprisen som anerkendelse for sin betydning for amerikansk populærmusik og kultur. I 2012 blev han tildelt USA's største civile hædersbevisning, The Presidential Medal of Freedom, af præsident Barack Obama. I 2013 blev Dylan æresmedlem af American Academy of Arts and Letters, han modtog den franske æreslegions ridderkors og blev indvalgt i Akademie der Künste i Berlin, og i 2016 tildeltes Bob Dylan Nobelprisen i litteratur for at have skabt nye poetiske udtryk inden for den store amerikanske sangtradition.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig