Bazaar
Bazaar i 1978. Fra venstre: Flemming Quist Møller, Mehmet Ozan, Peter Bastian og Anders Koppel.
Bazaar
Af /Ritzau Scanpix.

Bazaar var en dansk instrumentalgruppe, der eksisterede fra 1976 til 2012. Alle medlemmer af Bazaar arbejdede sideløbende med mange andre opgaver.

Medlemmer af Bazaar

Bazaar blev dannet i 1976 af Peter Bastian, fagot, klarinet og slagtøj, Anders Koppel, orgel, piano, Flemming Quist Møller, slagtøj samt Mehmet Ozan (f. 1948) saz, guitar og percussion. Sidstnævnte forlod Bazaar i 1979.

Stil

Gruppen, der havde en utrolig bred musikalsk baggrund og horisont, udviklede en fusionsmusik, der forenede alt fra kompositionsmusik, rock og jazz til musik fra Latinamerika, Balkan og Afrika. Gruppen debuterede i 1978 med dobbeltalbummet Live, og blandt deres øvrige udgivelser kan nævnes Gypsy Joker (1986), musikken til balletten En Gudedrøm (1987), Bazaar Musik (1993), Triology (2006) og Bazaar Vintage (2008).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig